Som det fremgår af kronologien, så var datidens iagttagelser og beskrivelser præget af enkeltpersoner, medens nutidens forskere arbejder i forskerteams. Disse forskerteams består ofte af forskellige nationaliteter og faggrupper.

Samtidig udvikler naturvidenskaben sig med sådan en hastighed, at der hele tiden kommer nye opdagelser og forskningsresultater frem, som både kan give os svar og forklaringer, men også stille flere spørgsmål. – Vi ved, at der er noget, vi endnu ikke ved.

Aristoteles beskrev det han så, fx at Solen står op i øst og går ned i vest. Ud fra dette konkluderede han, at Solen kredsede rundt om Jorden og beskrev det ud fra sin egen forestillingsverden. Senere fandt man ud af, at det var Jordens rotation om sin egen akse, der var årsag til dag og nat og at det var Jordens hældning og rotation om Solen, der var årsag til årstiderne.

De tidligere beskrivelser byggede på de observationer, man kunne foretage ved at kigge ud med egne øjne. Senere kom kikkerten, som udvidede horisonten med nye iagttagelser, dog stadig i det synlige område og i vores egen galakse. Så kom radioteleskoperne og satellitterne, som gjorde det muligt at kigge udenfor vores egen galakse. I dag foretager man mange målinger fra balloner og satellitter, for at undgå at Jordens atmosfære ikke forstyrrer billedet. Man måler og observerer i det der kaldes ”Det elektromagnetiske spektrum”.

Det er områder, som går fra de meget korte og energirige gammastråler til de meget lange radiobølger. Herimellem findes der et lille snævert område med bølgelængder fra 350 til 750 nanometer, som giver det synlige lys i alle dets farver. Udover stråling, måler man lydbølger, temperaturer og massetæthed. Når disse målinger og observationer kombineres med den viden vi har på atomart niveau, får vi en viden om universets opbygning, som kan forklare sammenhængene og dermed udviklingen. Når vi ser billederne af stjernerne, galakserne og andre områder i universet, så ser vi faktisk tilbage i tiden, fordi lyset har været længe undervejs.

Den kosmiske baggrundsstråling er således det første billede, der er af universet. Hvad der skete før dette tidspunkt, forskes der stadig i. Der er flere antagelser og teorier, så det bliver spændende at følge udviklingen.

Illustration af Galileo i 1638

Naturvidenskab er dynamisk og har gennem observationer, målinger, forsøg, beregninger og antagelser, skabt og opbygget en viden, hvoraf teorierne er udledt. Teori kan forklare sammenhænge og kan beskrives i ord og matematik. Teori kan også forudsige og beskrive ting, som endnu ikke er bevist. Dermed kan man målrette forskningen og måske gøre nye opdagelser undervejs. Styrken ved naturvidenskaben er, at den både kan forkaste og bevise teorier. Big Bang er således en teori for universets udvikling og ikke på ”skabelsen”.

Udvikling er processer der sker. Der er ikke nogen mening med livet som sådan, det er ”bare” en naturlig proces. Som intelligente væsner, har vi derimod selv skabt en mulighed for at give livet mening, gøre det mere indholdsrigt for os selv og vore medmennesker, men det bunder i tro. Naturvidenskaben har skabt det moderne universelle verdensbillede. Den kan bevise og forklare sammenhænge, samtidig med at den også søger forklaring på det ukendte, hvorimod de forskellige religioner primært forklarer verdens-billedet ud fra en tro og en mening med livet.

Naturvidenskaben sender ingen i Himlen eller i Helvede. Viden om de forskellige verdensreligioner er vigtig. Herigennem kan man få en forklaring på og forståelse af de mange forskellige samfund og kulturer der er, og hvilken rolle de har spillet i historien og hvilken rolle og betydning de har i nutidens samfundsudvikling. Det er dog tankevækkende, at det er datidens tro med dens forklaringer og beskrivelser, der stadig er gældende i nutiden.

Kendskab til naturvidenskab er derimod en nødvendighed i et videnssamfund. Det er grundlaget for, at man kan deltage konstruktivt i demokratiet og i den politiske debat, på et oplyst grundlag. – Kendskab og kundskab er grundlaget for al civilisation. Problemet er bare, at vores videnssamfund også er præget af uvidenhed. I et demokratisk samfund kan uvidenheden vinde og dermed påvirke de politiske tiltag og beslutninger. Her ved begyndelsen af det 21. århundrede, er der stadig mange spørgsmål, som vi og naturvidenskaben søger svar på. Det bliver derfor spændende at se, hvordan fremtidens universelle verdensbillede ser ud?

• Er det normen, at der kredser planeter omkring universets stjerner?
• Er det normen, at der udvikles liv på andre planeter i universet?
• Er der eller har der været liv andre steder i universet?
• Er der intelligent liv andre steder i universet?
• Er der flere universer (multiverser)?
• Hvad er mørkt stof?
• Hvad er mørk energi?
• Hvad er de næste svar?
• Hvad er de næste spørgsmål?

Det er ofte filosoffer, der bygger bro mellem humaniora og naturvidenskab, mellem tro og viden. Jeg vil derfor slutte med et citat af Peter Kemp (1937, dr. teolog og filosof): ”Før i tiden kunne man tale om, at mennesker tror, hvor de ikke har viden. Men i vor tid er det omvendt. Man tror ikke på det, man ved.”